Konkurrencelydighed
DKK kreds 8 kan tilbyde dig og din hund træning på et højt niveau.
Vi tilbyder 3 hold: LP1, LP2 og LP3/elite.

LP1:
Holdet henvender sig til dig, der gerne vil arbejde målrettet med lydighedstræning og måske vil deltage i konkurrencer.
Forudsætninger:
Du og din hund skal som minimum have deltaget i enten hvalpemotivation, unghundehold eller hverdagslydighed. Hunden skal være mindst 5 måneder ved træningsstart.
Din hund kan grundlæggende ting som sit og dæk, samt blive hos dig når den ikke har line på.
Undervisningen forudsætter at du træner hjemme.
Indhold:
Vi tager udgangspunkt i Dansk Kennel Klubs lydighedsprogram, og gennemgår dette, regler og belønning.
På holdet lærer du at dele øvelserne op i delmål og at forstærke hundens adfærd under indlæring af øvelserne.
Det er ikke nødvendigt at gå til lydighedsprøver med sin hund, men det er det, vi sigter mod at blive klar til.
LP2:
Du og din hund skal som minimum have deltaget på et LP1 hold.
Du og din hund skal kunne de grundlæggende ting til lydighedsprogrammet.
Holdet henvender sig til dig, som har ambitioner om, at din hund skal kunne opnå resultater til konkurrencer.
Forudsætninger:
Du har allerede arbejdet meget med lydighedstræning i DKK's lydighedsprogram, og din hund er klar til at gå op til prøve i klasse 1.
Indhold:
Vi tager udgangspunkt i de enkelte ekvipagers niveau og sætter fokus på øvelserne i forhold til konkurrence på højt niveau.
LP3/elite:
Holdet henvender sig til dig der er godt i gang med lydighedstræningen. Du har ambitioner om at gå til konkurrence i klasse 3 og måske blive Dansk Lydigheds Champion. Eller, du er allerede Dansk Lydigheds Champion og vil gerne videre til Eliten eller Championklassen.
Holdet er et selvtræningshold, hvilket vil sige, at der ikke er decideret undervisning, men deltagerne hjælper hinanden med træningen.
Forudsætninger:
Din hund skal have bestået klasse 2 med en 1. præmie. Du skal som minimum være godt inde i programmet for klasse 3 og også helst have kendskab til øvelserne i eliteklassen. Du skal være parat til at hjælpe dine træningskammerater når i træner.
Indhold:
Der trænes meget detaljeret mod at opnå stor præcision i de enkelte øvelser.
