Gode råd.

Hvad kræves for at begynde?

Grundregel nr. 1 er, at man kan træne sin hund sammen med andre hunde, uden at den løber væk eller er aggressiv over for de øvrige deltagere. Det er vigtigt at gøre agilitytræningen så spændende for hunden, at den alene koncentrerer sig om dette.

Agility er nyt for både hund og fører. Flere nye momenter skal læres, og desuden må man lære sig at styre sin hund i fuld fart.

Grundregel nr. 2 er, at man har god kontakt med sin hund og er klar til at arbejde aktivt under træningen. De fleste, som går til agilitytræning, synes at det er hårdt (men sjovt!) arbejde.

Det er en klar fordel, og efterhånden et krav, at man har gået til lydighedstræning, inden man starter på agilitybanen. Lydighedstræning gør at hund og fører lærer at arbejde sammen. Desuden er agility i sig selv en lydighedstræning, nemlig at hunden løber banen rundt så sikkert som muligt.

Er min hund egnet?

Næsten alle hunde er egnede, naturligvis med ulige forudsætninger for at blive verdensmester, men mindre kan vel gøre det? Hundens størrelse og alder spilder næsten ingen rolle, det er dog et krav at hunden skal være mindst 1 år inden den starter. Det vigtigste er næsten, at den er omgængelig og hele tiden klar til at lære og klare nye udfordringer.

Stress kan være et problem for en del hunde, og man må derfor afpasse træningen efter hunden. Det er normalt at hunden er glad og ophidset når den optræder på agilitybanen, men den skal naturligvis lystre på førerens kommandoer.

De fleste mennesker kan træne agility og har det herligt sammen med deres hund og de øvrige deltagere. Det vigtigste er, at man vil arbejde med sin hund og sammen hele tiden lære noget nyt og blive bedre, selv de dygtigste træner og lærer sig nyt hele tiden.

Vigtige ting at huske:

  • Husk hunden mÃ¥ ikke have ædt inden for de sidste par timer inden træning eller konkurrence.
  • Husk frisk vand og vandskÃ¥l, ogsÃ¥ til føreren.
  • Husk at rose din hund, tag guffer med til hunden.
  • Husk lorteposer, hvem har lyst til at løbe rundt i hundelorte?
  • Husk af lufte hunden lige inden træning og konkurrencer (sÃ¥ undgÃ¥r du mÃ¥ske pkt. 4)
  • Husk at medbringe det gode humør, ogsÃ¥ nÃ¥r I ikke vinder.
  • Husk at hjælpe til med at sætte banen op - ogsÃ¥ nÃ¥r den skal pilles ned igen.
  • Husk at det ikke kun er din hund der er den vigtigste, de øvrige skal ogsÃ¥ lære at klare sig.
  • Husk at din hund skal have klippet kløer for at undgÃ¥ skader.
  • Husk at iklæde dig fornuftigt, det kan være koldt og smÃ¥regn.
  • Husk gode løbesko, almindelige kondisko er for glatte pÃ¥ græs.